Coaching er en effektiv og positiv måde at skabe forandringer på
Coaching er et partnerskab mellem coach og fokusperson(er) med det formål at hjælpe den coachede til at blive det bedste, vedkommende kan blive. Udgangspunktet er, at du har ressourcer, og er i stand til at være ekspert i dit eget liv. Det samme gælder for organisationer. Det betyder også at coachen ikke arbejder med diagnoser. Coaching er ikke terapi. Terapi arbejder med mentalt helbred, hvor Coaching arbejder med mental vækst, og anvendes over for normale velfungerende mennesker.
Coachen udfordrer gennem spørgsmål din tænkning, skaber nye indsigter og derigennem nye handlemuligheder og resultater. Du bliver gjort ansvarlig for dine egne mål, værdier, handlinger og resultater. Coachen tager ansvaret for at lede processen. I coaching arbejder man fra nutiden og mod fremtiden. Vi undgår at fordybe os for meget i problemerne, i stedet hjælper vi med at etablere mål og sætte handling bag. De fleste oplever derfor coaching som en meget positiv og opløftende måde at arbejde på.
Der er stadigvæk nogle, der tror at coaching er noget "langhåret rundkredspædagogik". Det er det ikke. Som en HR direktør i en stor international virksomhed sagde, efter han havde set mig coache:
"Jeg ved egentlig en hel del om coaching, men jeg havde aldrig troet, at coaching kunne blive SÅ direkte på sagen og udfordrende, samtidig med at du er enormt venlig"
Coaching er ganske enkelt den mest effektive og omkostningsvenlige måde at tilføre ressourcer til en organisation.
I modsætning til generelle uddannelsesprogrammer går coaching ind og skaber forandring, præcis der, hvor der er brug for det. Læsning af en ledelsesbog ændrer sjældent lederens dårlige vaner... Det gør coaching. Coaching kan ses som et bevis på firmaets engagement i at udvikle de ansatte, og det er en langtidsinvestering i bedre ydeevne. Bedre teamwork, en konstruktiv organisationskultur og en højere moral og motivation er klassiske udbytter, når organisationer anvender coaching. En generel forbedring af resultater og trivsel leder typisk også til en lavere personaleomsætning, og reducerer tabet af medarbejdere til konkurrenterne, tab af viden, tab af produktivitet og ikke mindst reduceres omkostningerne til afskedigelser og oplæring af nye medarbejdere.
Læs mere om vores coaching ydelser, og se hvordan vi kan hjælpe dig og/eller din organisation til bedre resultater. Hvis du selv vil blive bedre som coach så læs mere om vores coachuddannelse her.